Kun én virksomhed har fejlet totalt under Ukraine-krigen – og det er hverken Carlsberg eller Rockwool

Enhver stor konflikt og enhver stor krig er et mareridt for de virksomheder, som før, under eller efter hvirvles ind i dem. Man er egentlig kun heldig, hvis man som virksomhed på mirakuløs vis er helt upåvirket af konflikten – eller i bedste fald diskret nyder fordelene af, at konflikten gavner ens forretning. Det må bare ikke larme for meget. Elhandlernes eldorado i 2022 og 2023, hvor gas- og elpriser gik amok på grund af krigen i Ukraine viser, at man hurtigt kan komme i problemer med moralen, hvis man – utilsigtet – ender med at score kassen på internationale spændinger. Straks rumler forslag om særskatter på ekstraordinære profitter. Det moralske rum, som virksomhederne agerer i, kan så være større eller mindre. Det moralske rum ligger ved siden af juridiske rum. Det juridiske rum er det rum, hvor sanktioner eller lovgivning tvinger virksomheder til at træffe bestemte beslutninger. Det moralske rum er det rum, hvor der ikke er sanktioner, men hvor virksomheder som i tilfældet med Rusland under Ukraine-krigen skal tage moralsk stilling til, om man i fravær af sanktioner skal træffe valget at lukke sin forretning eller sin produktion. Samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig skabte et større moralsk rum til at handle med Tyskland eller arbejde i Tyskland, fordi det blev direkte opmuntret af den danske regering. Alligevel var det ikke sjovt efter krigen, hvis man i alt for høj grad havde været på den forkerte side af historien som i tilfældet mere flere entreprenørvirksomheder og i mindre omfang med afsløringen af Mærsk medejerskab af Dansk Riffelsyndikat. Statsministerens og regeringens tydelige kurs i Ukraine-krigen efterlader et mindre moralsk rum eller tomrum at agere i. Her er Ukraine-krigens bedste eksempler på, hvad man kan lære af virksomhedernes evne til at vise lederskab, mod, tydelighed og forudseenhed under Ukraine-krigen, på samme måde som statsminister Mette Frederiksen S) selv har vist lederskab. I virkeligheden handler det netop om evnen til at agere i konflikternes juridiske og moralske rum uden at ramme forkert. Det er svært. Rigtig svært. Jacob Brunsborg, bestyrelsesformand for Jysk, betalte en lav pris for at undgå at skade omdømmet Giganten Jysk var hurtige til at træffe beslutningen om at lukke deres 13 russiske forretninger. Kun syv dage efter krigen brød ud, lukkede Jysk midlertidigt sin forretninger og sendte personalet hjem. Allerede den 30. marts 2022 blev en permanent lukning af virksomhedens russiske forretninger annonceret. I en virksomhed med 44 milliarder i omsætning er det ikke en særlig smertefuld beslutning at lukke 13 butikker ud af i alt 3.300 butikker. Så lad os ikke rose modet i Jysk, men bare konstatere, at de var forudseende i deres håndtering af krigen i Ukraine ved at inddæmme et eventuelt stød til deres image, hvis de blev hængende for længe. Ukraine-krigen har ikke kostet noget særlig på imagekontoen. Mads Nipper, topchef i Ørsted, afviste urimelig russiske vilkår Det er lidt glemt efterhånden, men Mads Nipper og Ørsted stod med en rigtig stinker, fordi det var hos Ørsted, at Danmarks lange og bindende gaskontrakter med russiske Gazprom lå gemt. Man skal ikke tildele Nipper eller Ørsted nogen helterolle i Ukraine-krigen, men to aspekter af Nippers håndtering er værd at fremhæve. Da Mads Nipper endelig vågnede op, var han i sin kommunikation tydelig i forhold til at erkende, at han ikke som person eller virksomhed havde ansvaret for at træffe en samfundsmæssig stor beslutning om at bryde lange og bindene gaskontrakter. Da Gazprom senere fulgte præsident Putins dekret om, at al betaling af gas fremover skulle ske i rubler, påtog Nipper sig lederskabet for at afvise det krav, så de russiske gashaner til Danmark blev lukket 1. juni 2022. Jens Birgersson, topchef i Rockwool, reddede noget af anseelsen ved åbenhed Gigantproducenten Rockwool kæmper stadig med at håndtere Ukraine-krigen. Masser af mennesker mener, at virksomheden burde udvise mod og lederskab til at gøre som Carlsberg og skrotte deres russiske produktion. Sagen har kostet Rockwool dyrt på imagekontoen, fordi virksomheden har ladet det juridiske rum vægte højere end det moralske rum, men faktisk ikke så dyrt som for ECCO. Trods alt fortæller topchefen Jens Birgersson og Rockwool, at man kan komme et stykke vej ved at være tydelige og forsøge at kommunikere ærligt. Birgersson har igen og igen slået fast, at hvis Rockwool lukker deres russiske fabrikker vil de ikke bare miste produktion, men de vil tabe ejerskabet til kritisk produktionsteknologi. Rockwool er også gået fra at være aktive ejere til passive ejere af de russiske aktiviteter. Hanni Toosbuy Kasprzak, bestyrelsesformand i ECCO, gemte sig. ECCO er symbolet på alt, hvad man ikke skal gøre som virksomhed, når man er fanget i international konflikt. ECCO er på den rigtige side af juraen, men åbenlyst på den forkerte side af moralen og historien. ECCO og familien bag ECCO i skikkelse af bestyrelsesformand Hanni Toosbuy Kasprzak har været utydelige og meget lidt åbne. Man kan anføre, at det er modigt at gå op imod folkestemningen. Måske også dumdristigt, fordi der vil gå mange år, før danskerne har glemt, at ECCO både gemte sig og blev i Rusland under Ukraine-krigen. Deres forklaringer på at blive i Rusland var, at de gjorde det af hensyn til deres russiske medarbejdere, hvilket kun udløser spørgsmålet, om deres danske medarbejdere betyder mindre for virksomheden. I ECCO har modet og lederskabet alene været vendt indad mod virksomheden selv og ikke udad mod det omgivende samfund. Mit gæt er, hvis bare ECCO havde været åbne og tydelige om, at en lukning af de russiske aktiviteter kunne true virksomhedens soliditet og langsigtede overlevelse, ville de have undgået et kollaps i synet på virksomheden. Jacob Aarup-Andersen, topchef i Carlsberg, burde måske få lidt mere anerkendelse for lederskab Hvis nogen dansk virksomhed har betalt en høj pris for Ukraine-krigen er det Carlsberg. I sit regnskab for 2023 har den nye topchef Jacob Aarup-Andersen præsenteret et svimlende underskud på 40 milliarder kroner og nedskrivning på den russiske forretning, Baltika Breweries, på 47 milliarder kroner. Man kan sagtens mene, at Carlsberg til tider har været utydelig i sin håndtering af Ukraine-krigen. Omvendt er det ikke kun 13 ud af 3.300 butikker, Carlsberg skulle lukke, men en dybt kompleks forretning, som stod for cirka en femtedel af bryggeriets omsætning. En rapport fra Kyiv School of Economics fra maj vurderer, at kun halvdelen af de selskaber, som opererede i Rusland før krigen, har trukket sig ud; de har valgt det juridiske rum frem for det moralske. Man burde i højere grad anerkende det mod, lederskab og den forudseenhed, som ligger bag Carlsbergs beslutning om at forlade Rusland, for det Carlsberg har gjort, gør man ikke bare på en eftermiddag. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/kun-en-virksomhed-har-fejlet-totalt-under-ukraine-krigen-og-det-er